En seriøs
energipolitik
Det er på tide at gøre, hvad der skal til
Det varmer godt i maven at lege grøn, men vi kan ikke drive et land på gode intentioner alene. Så længe Kina sidder på komponenterne til vores vindmøller og Rusland sidder på gassen, har vi ikke løst noget. Vi har blot gjort os afhængige af en ny fremmed magt. Danmark har ressourcerne til at være mere selvforsynende, og det skal vi udnytte.
Nu har vi leget “grønne” nok – det er tid til en rigtig energipolitik
Verden er et usikkert sted, og det har de seneste år vist os med al tydelighed. En lokal krise kan på rekordtid udvikle sig til et globalt problem, og energi er omdrejningspunktet i det hele. Da Rusland invaderede Ukraine, vågnede Europa op til en brutal virkelighed: vi havde i årtier gjort os selv afhængige af fjender og diktatorer for at holde lyset tændt og husene varme.
Det er en situation, vi aldrig må havne i igen, og det kræver at vi fører en energipolitik, der er seriøs, alsidig og langsigtet.
En klog energipolitik handler ikke om at putte alle æg i én kurv. Vi har brug for en bred vifte af energikilder, der supplerer hinanden, og som giver os reel forsyningssikkerhed uanset hvad der sker i verden.
Det betyder olie og gas fra Nordsøen, kernekraft, vandkraft fra nordiske samarbejdspartnere, biogas og på sigt nye teknologier som grøn brint. Vi skal diversificere vores energiinfrastruktur, og vi skal gøre det nu.
Vi kan ikke satse alt på vind og sol
Det varmer godt i maven at lege grøn. Det ved jeg godt. Og jeg har ikke noget imod vindmøller eller solceller som en del af energimixet, men som Danmarks primære og dominerende energikilde duer de simpelthen ikke. Vinden blæser ikke altid, og solen skinner ikke altid, og vi har endnu ikke en lagringskapacitet, der kan dække hullet. Resultatet er, at vi i Vestjylland kan stå og se på slukkede vindmøller, mens vi importerer strøm fra udlandet.
Dertil kommer et problem, som ingen i det politiske system taler højt om: Kina sidder på størsteparten af de komponenter, vi bruger til at producere vindmøller og solceller. Turbiner, magneter, sjældne jordarter, elektronik. Vi har altså i praksis erstattet vores afhængighed af russisk gas med en afhængighed af kinesisk industri, og det er endnu et eksempel på at de politikere, der leder vores land, sætter Danmarks sikkerhed i klaskehøjde. Vi har ikke løst problemet. Vi har bare skiftet leverandør.
Set fra et geopolitisk perspektiv er det dybt bekymrende, at vi tillader vores fjender at have patent på de energiformer, vores land i høj grad stadig er afhængig af. Olie, diesel og gas er ikke fortid, de er stadig rygraden i vores energisystem, og vi er nødt til enten selv at producere dem eller have troværdige samarbejdspartnere til at gøre det.
Danmark kan næsten forsyne sig selv
Vi har faktisk muligheder herhjemme, som vi ikke udnytter fuldt ud. Danmark har produceret olie og gas fra Nordsøen siden 1972, og vi var selvforsynende med energi fra 1997 og frem til 2012. Raffinaderiet i Fredericia producerer alene 10.000 tons brændstof i døgnet, svarende til en tredjedel af Danmarks samlede behov, og eksporterer derudover en betragtelig mængde.
Med de rette investeringer og politisk vilje til at genforhandle Nordsøaftalen, der i dag sætter en kunstig slutdato i 2050, kan vi igen komme meget tæt på energimæssig selvforsyning.
Det er en politisk beslutning at lade være. Og det er en politisk beslutning at ændre det.
Vi har olie og gas i Nordsøen, som vi endnu ikke udnytter fuldt ud, og som med de rette investeringer kan bringe os tæt på selvforsyning igen. Vi har biogas fra vores store landbrugssektor, der kan lagres og bruges præcis når vinden ikke blæser og solen ikke skinner.
Vi har mulighed for at indgå stærkere samarbejder med Norge og Sverige om vandkraft, som er en af de mest stabile og rene energikilder overhovedet. Og så har vi atomkraft, som vi i Danmark fortsat har et forbud imod – på trods af, at nye kernekraftværker er sikrere, renere og mere effektive end nogensinde før
Billigere benzin og diesel
Danskerne betaler nogle af verdens højeste priser for at tanke bilen. En stor del af den pris er afgifter, som politikerne har stablet oven på hinanden år efter år under dække af klimahensyn, og det rammer alle dem, der ikke har et S-tog, en letbane eller en metro at falde tilbage på.
For rigtig mange danskere er bilen ikke en luksus, den er den eneste måde at komme på arbejde, hente børnene og få hverdagen til at fungere.
Det er venstreorienteret storbysnobberi af værste skuffe. Politikere, der selv tager cyklen til Christiansborg eller hopper på metroen, beslutter at gøre det dyrere at køre bil, og kalder det klimapolitik.
I virkeligheden er det en hetz mod helt normale danskere, der bare forsøger at få hverdagen til at hænge sammen. De har ikke noget alternativ, og de fortjener ikke at blive straffet økonomisk for det.
Danmark har nogle af EU’s højeste afgifter på brændstoffer, og der er ingen saglig grund til det.
Jeg kæmper for at sænke afgifterne på benzin og diesel ned til EU’s minimumskrav, så danske familier og erhvervsdrivende betaler det samme som vores naboer i Europa, og ikke én øre mere.
Vi skal investere i atomkraft
I 1985 stemte Danmark nej til atomkraft. Det var en anden tid, med andre informationer og andre teknologier. At holde fast i det forbud i 2026 er ikke forsigtighed, det er ideologi forklædt som fornuft.
Moderne atomkraft er en fundamentalt anden teknologi end den, der fyldte aviserne i 1970erne og 80erne. Femte generations kernekraftværker er designet med passive sikkerhedssystemer, der lukker ned automatisk uden strøm eller menneskelig indgriben. De producerer langt mindre affald end tidligere generationer, og de kan i princippet genanvende brugt brændsel fra ældre anlæg. Dertil producerer de stabil, CO2-fri grundlast, døgnet rundt, uanset vejret, noget vind og sol aldrig kan garantere.
Vi bør ophæve forbuddet mod atomkraft i Danmark øjeblikkeligt. Det er et gammeldags, venstreorienteret dogme, der ikke har hjemme i en seriøs energidebat. Lande som Finland, Frankrig, Sverige og nu også Storbritannien investerer massivt i ny kernekraft, og de kommer til at sidde med en enormt konkurrencefordel i fremtiden. Vi bør desuden undersøge mulighederne for at samarbejde med vores naboer om brug af eksisterende kapacitet, herunder de nedlagte tyske kernekraftværker.