Et værdigt liv
for vores dyr
Fremtiden skal være dansk
Jeg er vokset op i Vestjylland med dyr tæt på hverdagen, og jeg har aldrig kunnet forlige mig med tanken om, at et dyr skal lide, fordi det kan betale sig økonomisk. For mig er det helt enkelt: dyr skal behandles med værdighed, respekt og omsorg. De skal ses som en værdsat del af vores samfund, ikke som en vare, man kan presse den sidste øre ud af.
Desværre ser vi alt for ofte det modsatte. Hvert eneste sekund lider dyr rundt om i Europa, fordi nogen kan tjene penge på det.
Det vil jeg ikke acceptere, og det er derfor, jeg tager kampen op mod det i Europa-Parlamentet.
Dyrenes ret kommer før økonomisk profit
Når hensynet til dyrene og hensynet til pengene støder sammen, er jeg ikke i tvivl om, hvor jeg står. Et dyr har ret til et værdigt og naturligt liv uden unødig lidelse, og den ret skal aldrig være det første, vi sælger ud af, når regnskabet skal gå op.
Jeg ved godt, at landbrug og fødevareproduktion handler om kroner og ører. Men der går en grænse, og den grænse er nået, når dyr lider for at presse marginen en smule. Et anstændigt samfund kan godt tjene penge og behandle sine dyr ordentligt på samme tid. Det ene udelukker ikke det andet, og hvor de to hensyn ikke kan forenes, vejer dyrets ret tungest. Det princip lægger jeg til grund for hver eneste afstemning på dyreområdet.
Bedre forhold under dyretransport
Noget af den værste lidelse rammer dyrene under selve transporten. Lange transporter i varme, trængsel og stress hører ingen steder hjemme. Jeg arbejder for langt strengere regler for dyretransport i hele EU, så dyr ikke skal udholde timevis af pinsel, bare fordi en grænse skal krydses.
Og vi skal være ærlige om, hvor galt det er blevet herhjemme. I 2025 sendte vi næsten 17 millioner levende danske grise ud af landet, flere end vi slagter herhjemme. Det er først og fremmest smågrise, der stuves sammen på lastbiler og køres til opfedning og slagtning i Polen, Tyskland og Italien. Millioner af dem er undervejs i over ti timer. Det er en stolt landbrugsnation ikke værdig.
For mig er det både et spørgsmål om dyrevelfærd og om sund fornuft. Vi har nogle af verdens dygtigste landmænd og en lang tradition for at gøre tingene ordentligt. Så lad os beholde grisene i Danmark, fede dem op her og slagte dem her, under ordentlige forhold og dansk kontrol. Det giver bedre dyrevelfærd, det holder værdien og arbejdspladserne i landet, og det er sådan, en ægte landbrugsnation passer på sine dyr.
Her er forbud eneste løsning
Nogle ting kan ikke laves om med små justeringer. De bør forbydes. Jeg kæmper for et opgør med:
- Pelsdyravl, hvor blandt andet mink lever et formålsløst og kummerligt liv i små bure, indtil de aflives. Talrige undersøgelser har vist, hvor hårdt de tager skade af de vilkår.
- Tyrefægtning, der gør et dyrs dødskamp til underholdning.
- Turbokyllinger, der vokser så hurtigt, at deres egen krop bryder sammen under vægten.
- Slagtning uden forudgående bedøvelse, fordi intet dyr bør opleve sin egen aflivning ved fuld bevidsthed.
Unødig lidelse skal og kan aldrig retfærdiggøres.
Hårdere straffe ved dyremishandling
Den, der mishandler et dyr, skal mærke, at samfundet ikke finder sig i det. I dag ender alt for mange sager enten med en bøde, ingen rigtig mærker, eller helt uden konsekvenser. Det er ikke godt nok. Et dyr er et levende væsen med krav på beskyttelse og er ikke en genstand, man kan forgribe sig på uden at blive straffet.
Jeg vil have langt hårdere straffe. Straffen for grov dyremishandling skal sættes op, og de værste sager skal kunne give fængsel og ikke blot en bøde. Den, der mishandler eller vanrøgter dyr, skal kunne fratages retten til nogensinde at holde dyr igen, og det forbud skal håndhæves i praksis. Samtidig skal vi styrke kontrollen, så svigt bliver opdaget, mens dyret stadig kan reddes, og ikke først når skaden er sket.
Vi skal have lovgivning med reelle konsekvenser, som beskytter de dyr, der ikke kan beskytte sig selv, og som straffer dem, der svigter.
Når dansk kød forsvinder, får dyrene det værre – ikke bedre
Lad os lige tage den der med, at man hjælper dyrene ved at kvæle dansk landbrug. Det er noget vrøvl.
Sandheden er, at danske landmænd er blandt de landmænd i EU, der bruger det laveste niveau af antibiotika – langt under lande som Tyskland, Spanien og Holland.
Men når regeringen presser produktionen ud af landet med afgifter og pisk, så ender kødet i indkøbsvognen fra lande, hvor dyrene har det værre end her. Mere antibiotika, ringere forhold, ingen dansk kontrol.
Det er ikke dyrevelfærd. Det er hykleri.
Og hvem skal nu styre kursen? En miljøminister, Maria Reumert Gjerding, der kommer direkte fra præsidentstolen i Danmarks Naturfredningsforening – med en fortid i Enhedslisten. En, der hellere vil flytte problemet til udlandet end løse det herhjemme.
Jeg er vokset op med dyr på en gård i Vestjylland. Jeg ved, hvad ordentlig dyrevelfærd er.
Derfor siger jeg det ligeud: Vil du dyrene det godt, så skal det danske landbrug bevares.